Info brev fra Dragør HK til alle medlemmer

Mandag den 22. april 2024 sendte den nye bestyrelse følgende besked til alle Dragør HK medlemmer


Kære alle medlemmer i DHK

Den 4. april havde vi den heldige mulighed at overtage bestyrelsen i Dragør Håndboldklub, så håndboldaktiviteterne fortsat kan trives i Dragør. I denne besked vil vi kort fortælle om den nye bestyrelse og hvad der venter, når den nye sæson starter den 1. maj.


Bestyrelsen

Formand: Jeanette Kos Busk
Næstformand: Løkke Engraf
Kasserer: Pernille Kiær
Bestyrelsesmedlemmer: Christine Terkelsen, Mette Frandsen, Tanja Myhrvold, Joan Randall Petersen
Suppleanter: Øzge Er, Maja Jensen

Vi kan kort fortælle, at vi alle spiller på klubbens dameseniorhold og tilsammen har 7 børn som spiller håndbold lige fra Minihåndbold til U15.

Ny sæson fra 1. maj, 2024
Vi har indgået et holdfællesskab med Tårnby Håndboldklub, hvilket betyder, at vi nu kan tilbyde håndbold til alle børn i aldersgruppen 2-16 år, under klubnavnet ‘Tårnby HK/Dragør HK’. På generalforsamlingen blev det besluttet at hæve kontingentet for ungdomsholdene (Fnuggies undtaget) for at følge Tårnbys takster. Holdene bliver slået sammen til én enhed, hvor der vil være fælles træning, kampe og stævner.


Vi forstår, at det kan være udfordrende for nogle børn at få nye trænere og holdkammerater, men der venter mange spændende oplevelser og et velfungerende foreningsliv. Vi håber, at dette vil bidrage til at genskabe foreningslivet i DHK. Der er trænere til alle hold, og de vil naturligvis sørge for at tage godt imod alle. Desuden vil der efter den 1. maj blive indkaldt til forældremøder på de respektive årgange, hvor en repræsentant fra DHK’s bestyrelse også vil være til stede.


Det er et kæmpe puslespil at få træningstider og haltid til at gå op, men her er også en fordel ved samarbejdet med THK. Fremover kan vi tilbyde to gange træning om ugen i stedet for én fra U9 og op. I dagene op til den nye sæson (1. maj) vil vi i Holdsport rykke spillere til de rigtige hold. I denne periode vil træningstider og andre relevante oplysninger også blive lagt ud på vores hjemmeside. Al kommunikation foregår gennem Holdsport, så det er vigtigt, at alle følger med der. Desuden er det værd at bemærke, at man automatisk er tilmeldt alle træninger, og man skal kun afmelde sig, hvis man er forhindret i at deltage.


De nye hold pr. 1. maj 2024

Fnuggies – 2-5 år
MiniHåndbold: 2018-2019
U7Mix: 2017-2018
U9 drenge: 2015-2016
U9 pige: 2015-2016
U11 drenge: 2013-2014

U11 pige: 2013-2014
U13 drenge: 2011-2012
U13 pige: 2011-2012
U15 drenge: 2009-2010
U15 pige: 2009-2010
MiniHåndbold samt U7 årgangen er vejledende, er man meget moden og motorisk udviklet skifter
man evt. til et ældre hold.


Træningstider pr. 1. maj 

Det var vores mål, at alle Dragør-børn (som træner to gange om ugen) skulle have mulighed for at træne en dag i Hollænderhallen og en dag i Travbanehallen. Desværre er det ikke lykkedes for de spillere, der skal spille U9-drenge samt U13-drenge. Dette skyldes bl.a., at vi er blevet  reduceret i haltid i Hollænderhallen fra kommende sæson. Vi håber på jeres forståelse.

Se vores træningstider nedenfor.


Vi opfordrer alle til at tage godt imod det nye samarbejde, og vi ser frem til at se en masse glade håndboldspillere fylde Hollænderhallen. 


Efter den 1. maj lukker Dragør HK’s Facebook-side, og vi anbefaler alle at følge Tårnby HK’s Facebookside samt Instagram-profilen ‘taarnbyhk’

Er der nogen spørgsmål, er i meget velkomne til at kontakte os på kontakt@dragoerhk.dk eller formand@dragoerhk.dk

De bedste hilsner
Bestyrelsen i Dragør Håndboldklub